At skabe antropologisk viden om børn.
Af Eva Gulløv,Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning (s. 15-36)
Den antropologiske børneforskning indeholder videnskabelige teorier om børn og de sammenhænge de er i, både erfarings- og betingelsesmæssigt ud fra det enkelte barn eller grupper. Den søger viden og forståelse for den komplekse menneskelige sameksistens. metodologiske overvejelser betragter, gennem feltarbejde, forskningsstrategier om børns samspil med teoretiske og analytiske overvejelser, og danner nye fortolkninger af de betydningsfulde sammenhænge i børns liv. Dette feltarbejde, som er betegnelsen for forskellige etnografiske metoder, er grundstenen i antropologisk forskning og viden. Frederik Barth siger: for at finde ind til det essentielle i et barns liv, kræver det indlevelse over tid, og at man selv deltager aktivt for at forstå barnets verden.
Etnografi
Feltarbejdet kræver tid og indlevelse fordi ofte er barnet ikke klar over hvad der sker i deres rollelege da det er så integreret i deres selvforståelse,og kan ikke svare på spørgsmål om det. det handler om at få indblik i et menneskes handlinger og forståelse og prøve at begribe mønstre og logikker der kan forklare dem. Man undre sig over det man iagttager og stiller spørgsmål, udforsker og reflekterer. Det kan være nødvendigt at følge barnet på flere områder af livet, i privat og offentlige rum, og evt. interviewe familien. Metoderne udvikles erfaringsvist undervejs fordi man ikke på forhånd kan forudsige hvilke forhold der er betydningsfulde og må uddybes. feltarbejdet er en vekselvirkning mellem deltagelse, observation og refleksion, og kræver derfor deltagelse og distance på samme tid. Dette danner dobbelt etnografisk tilgang, fordi man skal forsøge at forstå et menneskes handlinger og tilgange og samtidig holde en analytisk distance, og samtidig også forholde sig neutral i forhold til egne barndomsopfattelser og erfaringsgrundlag. Man skal dog ikke være ukritisk, men man skal forstå de lokale præmisser før man vurderer, for at det kan være etisk ansvarligt. Refleksivitet er det der skaber balancen mellem nærhed og distance. Da en etnograf ved sin tilstedeværelse selv bliver en del af barnets erfaring, er det umuligt at parterne forbliver helt uberørte af omstændighederne.(Hastrup & Ramløv 1988)
For at tolke og forklare det iagttagede trækker vi på egne forståelser og erfaringer og et forskningsprojekt af denne art vil altid indeholde etnografens selektive begribelse af virkeligheden, da denne bliver påvirket med sym- eller antipartier, og man skal være opmærksom på dette. Den hermeneutiske proces er en fortolkningsproces som er farvet af analytikerens position samt teoretiske perspektiver. På trods af den personlige tilgang er det vigtigt at det ikke er den subjektive tilgang der er vigtigst i processen, men det man har sat sig for at forske i. Det er nødvendigt at bruge teorier og begreber i analytisk refleksion, det skaber en distance til feltet.
Der har siden 80erne været stor fokus på børns opfattelser, og etnografien har fået en meget stor plads i måden at indkredse dette. Det er dog problematisk da der hersker en skeptisk opfattelse overfor analytiske potentialer af barneperspektiv og børnekultur. Der er bla. fare for at fremstille en gruppe som social homogen, med fastlagte og uforanderlige opfattelser og handlemønstrer (kjær 2001,Gulløv 2003). Der kan også ske en forvridning i undersøgelsesmaterialet, da det kan blive betonet af loyalitet over for barnet. Forskere kan få en indsigt i barnets verden, men kan aldrig sætte sig helt ind i den erfaringsviden som børn handler du fra. Det går ud på at fortolke børns handlinger og udsagn i forhold til sammenhæng, som ikke genkendes af barnet fordi det står lige midt i dets eget liv, med sociale strukture, symbolske betydninger og materielle vilkår m.m. Viden om børns perspektiver kan aldrig være helt total eller objektiv, og det er vigtigt at være klar over de metodiske begrænsninger. Kirsten Hastrup fortæller i "indfødte stemmer" om inddragelsen af børns tale kan fremstå mere autentisk end den er, samtidig vil den gennemgå en redigering fordi den er taget ud af kontekst. Citater er taget ud fra den empiri forskeren har haft adgang til, og det er er ansvar man bør være sig bevidst om.
Den antropologiske forskning er begrænset til børns viden og handlinger, for man kan ikke vide hvordan de tænker eller erfarer. Man kan bruge feltarbejdet til at få indsigt i de kulturelle og sociale betingelser børn lever i og med, i bestemte kontekster.
Analyse af kontekst
"Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen der udforskes, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af fænomenet, som forskeren foretager"."Refleksionen over kontekstbegrebet, at opfattelsen af kontekst gør en væsentlig forskel for den analyse man foretager (McDermott 1993)Han mener kontekst skal opfattes som et reb af sammespundne fibre som repræsentere barnets betydningsfulde elementer. På den måde sker der ikke en hierarkisering i hvad der er vigtigst. Konteksten er et udtryk for konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder. Det er igen her vigtigt at overveje sine egne opfattelse af objekter og sammenhænge der er relevante. Det særskilte ved antropologisk etnografiske undersøgelser er netop kontekst, som afdækker hvad der er mest relevant.
Antropologisk viden om børn
Børn er ikke en entydig kategori, de skal opfattes individuelle med hver deres historie, og kulturelle sammenhænge. Hvad et barn kan og hvad der er rigtigt og godt for et barn betyder ikke at det er det for et andet. dette kræver en åbenhed af studiet af det enkelte barn, som man kan iagttage hvordan de spiller sammen med generelle forestillinger om barndommen. Den antropologiske børneforskning er en tilgang til en samfundsanalyse. Egen kommentar: det kan bruges til en mere nuanceret forståelse af børn - også i den pædagogiske praksis.
Den antropologiske børneforskning indeholder videnskabelige teorier om børn og de sammenhænge de er i, både erfarings- og betingelsesmæssigt ud fra det enkelte barn eller grupper. Den søger viden og forståelse for den komplekse menneskelige sameksistens. metodologiske overvejelser betragter, gennem feltarbejde, forskningsstrategier om børns samspil med teoretiske og analytiske overvejelser, og danner nye fortolkninger af de betydningsfulde sammenhænge i børns liv. Dette feltarbejde, som er betegnelsen for forskellige etnografiske metoder, er grundstenen i antropologisk forskning og viden. Frederik Barth siger: for at finde ind til det essentielle i et barns liv, kræver det indlevelse over tid, og at man selv deltager aktivt for at forstå barnets verden.
Etnografi
Feltarbejdet kræver tid og indlevelse fordi ofte er barnet ikke klar over hvad der sker i deres rollelege da det er så integreret i deres selvforståelse,og kan ikke svare på spørgsmål om det. det handler om at få indblik i et menneskes handlinger og forståelse og prøve at begribe mønstre og logikker der kan forklare dem. Man undre sig over det man iagttager og stiller spørgsmål, udforsker og reflekterer. Det kan være nødvendigt at følge barnet på flere områder af livet, i privat og offentlige rum, og evt. interviewe familien. Metoderne udvikles erfaringsvist undervejs fordi man ikke på forhånd kan forudsige hvilke forhold der er betydningsfulde og må uddybes. feltarbejdet er en vekselvirkning mellem deltagelse, observation og refleksion, og kræver derfor deltagelse og distance på samme tid. Dette danner dobbelt etnografisk tilgang, fordi man skal forsøge at forstå et menneskes handlinger og tilgange og samtidig holde en analytisk distance, og samtidig også forholde sig neutral i forhold til egne barndomsopfattelser og erfaringsgrundlag. Man skal dog ikke være ukritisk, men man skal forstå de lokale præmisser før man vurderer, for at det kan være etisk ansvarligt. Refleksivitet er det der skaber balancen mellem nærhed og distance. Da en etnograf ved sin tilstedeværelse selv bliver en del af barnets erfaring, er det umuligt at parterne forbliver helt uberørte af omstændighederne.(Hastrup & Ramløv 1988)
For at tolke og forklare det iagttagede trækker vi på egne forståelser og erfaringer og et forskningsprojekt af denne art vil altid indeholde etnografens selektive begribelse af virkeligheden, da denne bliver påvirket med sym- eller antipartier, og man skal være opmærksom på dette. Den hermeneutiske proces er en fortolkningsproces som er farvet af analytikerens position samt teoretiske perspektiver. På trods af den personlige tilgang er det vigtigt at det ikke er den subjektive tilgang der er vigtigst i processen, men det man har sat sig for at forske i. Det er nødvendigt at bruge teorier og begreber i analytisk refleksion, det skaber en distance til feltet.
Der har siden 80erne været stor fokus på børns opfattelser, og etnografien har fået en meget stor plads i måden at indkredse dette. Det er dog problematisk da der hersker en skeptisk opfattelse overfor analytiske potentialer af barneperspektiv og børnekultur. Der er bla. fare for at fremstille en gruppe som social homogen, med fastlagte og uforanderlige opfattelser og handlemønstrer (kjær 2001,Gulløv 2003). Der kan også ske en forvridning i undersøgelsesmaterialet, da det kan blive betonet af loyalitet over for barnet. Forskere kan få en indsigt i barnets verden, men kan aldrig sætte sig helt ind i den erfaringsviden som børn handler du fra. Det går ud på at fortolke børns handlinger og udsagn i forhold til sammenhæng, som ikke genkendes af barnet fordi det står lige midt i dets eget liv, med sociale strukture, symbolske betydninger og materielle vilkår m.m. Viden om børns perspektiver kan aldrig være helt total eller objektiv, og det er vigtigt at være klar over de metodiske begrænsninger. Kirsten Hastrup fortæller i "indfødte stemmer" om inddragelsen af børns tale kan fremstå mere autentisk end den er, samtidig vil den gennemgå en redigering fordi den er taget ud af kontekst. Citater er taget ud fra den empiri forskeren har haft adgang til, og det er er ansvar man bør være sig bevidst om.
Den antropologiske forskning er begrænset til børns viden og handlinger, for man kan ikke vide hvordan de tænker eller erfarer. Man kan bruge feltarbejdet til at få indsigt i de kulturelle og sociale betingelser børn lever i og med, i bestemte kontekster.
Analyse af kontekst
"Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen der udforskes, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af fænomenet, som forskeren foretager"."Refleksionen over kontekstbegrebet, at opfattelsen af kontekst gør en væsentlig forskel for den analyse man foretager (McDermott 1993)Han mener kontekst skal opfattes som et reb af sammespundne fibre som repræsentere barnets betydningsfulde elementer. På den måde sker der ikke en hierarkisering i hvad der er vigtigst. Konteksten er et udtryk for konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder. Det er igen her vigtigt at overveje sine egne opfattelse af objekter og sammenhænge der er relevante. Det særskilte ved antropologisk etnografiske undersøgelser er netop kontekst, som afdækker hvad der er mest relevant.
Antropologisk viden om børn
Børn er ikke en entydig kategori, de skal opfattes individuelle med hver deres historie, og kulturelle sammenhænge. Hvad et barn kan og hvad der er rigtigt og godt for et barn betyder ikke at det er det for et andet. dette kræver en åbenhed af studiet af det enkelte barn, som man kan iagttage hvordan de spiller sammen med generelle forestillinger om barndommen. Den antropologiske børneforskning er en tilgang til en samfundsanalyse. Egen kommentar: det kan bruges til en mere nuanceret forståelse af børn - også i den pædagogiske praksis.
Hej Anne Mie
SvarSlet- Du har fat i rigtig mange interessante områder/emner i dine resumeer. Måske skulle vi tage udgangspunkt i noget af dem ved det kommende seminarindkald.....